Når du mangler møbler, så er der en masse at vælge imellem. Det kan være at du flytter hjemmefra for første gang, måske flytter du bare fra noget småt til noget større, eller måske trænger du bare til noget nyt. Der kan være mange grunde til at man er ude og kigge efter nye møbler til sit hjem. Men det kan være svært at vælge.
Skænke og vitriner
Noget som kan bruges i alle hjem, er sådan noget som en skænk eller et vitrineskab. Det er et møbel som kan bruges til så mange forskellige ting. Det kan være et pynteskab i stuen. Her kan du have de pænere ting, som vinglas og lignende, da der ofte er skabsdøre af glas. så her kan du udstille de ting som gerne må ses af andre.
Men et vitrineskab kan også bruges helt praktisk til opbevaring. Man kan få nogle der er flotte og virkelig kan give noget til rummet, men man kan også få nogle mere diskrete og neutrale, som mere bare er til opbevaring, så det kan give plads til noget andet i stedet.
Det er stort set det samme med skænke. Der er mange gode muligheder for både flotte og prangende skænke, samtidig med de mere rolige og diskrete. Disse er endnu mere lavet til opbevaring. Her blev de i gamle dage brugt til ting som duge, servietter eller det fine service og sølvtøj. De har nemlig oftest både skabe og skuffer, og masser af rum til opbevaring. Samtidig med at man kan udstille noget på toppen af dem. Det kan både være blomster, krukker, figurer og nips eller noget helt andet.
Mere om skænken
En skænk er også oftest et lavt møbel, som giver en del plads over det. Der er her plads til at kunne hænge noget pynt som kunst, malerier, plakater eller lignende. Hvis man vil udnytte pladsen endnu mere, kan man også hænge hylder eller tallerken rækker op over skænken. Nogle gange kan man finde et sæt, hvor der er skænk og tallerkenrække der passer sammen. Sådan kan man udnytte en masse plads. Hvis du ikke har fine tallerkener til at være på tallerkenrækken, kan holderne til tallerknerne også laves om til hylder i stedet.
Begge er møbler der kan bruges i hele huset, hvor end der er plads. Ingen af dem behøver at være i stuen eller køkkenet, de kan også sagtens bruges i et værelse eller kontor.