Hvad er PESTEL modellen?

Forside – Indlæg

PESTEL model

PESTEL modellen er en model virksomheder bruger, når de skal undersøge forskellige forhold i virksomhedens omverden, som kan have indflydelse på deres strategiproces. Modellen skal også give virksomheden et klart overblik over disse forskellige forholds betydning for virksomheden.

Bogstaverne i PESTEL modellen står hver for et område, som virksomheden så skal skabe sig indsigt i og overblik over. Bogstaverne står for: Political factors (politiske forhold), economic factors (økonomiske forhold), social and cultural factors (sociale og kulturelle forhold), technological factors (teknologiske forhold), environmental factors (miljømæssige forhold) og legal factors (lovmæssige forhold).

Politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold

Politiske forhold er for eksempel skatte og afgiftspolitikker, erhvervspolitikker, offentlige reguleringer, offentlige tilskud og arbejdsmarkedspolitikker, som kan påvirke din virksomhed. Økonomiske forhold er for eksempel konjunkturer, økonomiske vækst på markedet, inflation, renteniveau, lønniveau, valuta forhold og meget andet indenfor økonomi, som kan påvirke din virksomhed.

De sociale og kulturelle forhold er for eksempel demografiske forhold, uddannelsesniveauet, indkomstfordelingen, livsstil og værdier i et samfund og meget mere, som på den måde kan påvirke din virksomhed.

Teknologiske, miljømæssige og lovmæssige forhold

De teknologiske forhold er for eksempel den teknologiske udvikling, nye patenter og produkter på ens marked, den offentlige støtte til forskning og de forskningsaktiviteter, der er på universiteterne, samt konkurrenternes forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan påvirke din virksomhed. De miljømæssige forhold er for eksempel affald fra virksomhed, virksomhedens CSR, energiforbruget i virksomheden, økologi, grønne redskaber og virksomhedens generelle forurening. Til slut har vi de lovmæssige forhold, som for eksempel er konkurrence- og monopollovgivning, lovgivning indenfor arbejdsmarkedsforhold, produktansvar og produktsikkerhed, samt eksport- og importreguleringer, som kan påvirke din virksomhed.

Alle disse punkter skal så give dig og din virksomhed det perfekte strategivalg. Ofte skal man ikke inddrage alle punkterne fra modellen i den samme virksomhed, men de kan være gode til at skabe et overblik, som man så kan lave strategier ud fra.

Seneste Nyheder

& Artikler

Salgstræning: Øg din virksomheds salgskompetencer

Salgstræning: Øg din virksomheds salgskompetencer

I dagens hastigt bevægende og konkurrenceprægede forretningsverden er evnen til at sælge afgørende for enhver virksomheds succes. Salgstræning er en…

Vælg den rette app udvikler: En guide for virksomheder

Vælg den rette app udvikler: En guide for virksomheder

I takt med at den mobile revolution fortsætter, bliver apps en stadig mere væsentlig del af virksomheders strategi for digital…

Cookie & persondata

Gennem at besøge engros-diamant.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.

Cookie policy
We use our own and third party cookies to allow us to understand how the site is used and to support our marketing campaigns.