Det er kun lidt over en uge siden at Apples nye flagskibe iPhone 7 og iPhone 7 Plus kom på markedet. Modtagelsen har været en smule blandet, da batteriet ikke er så godt, som mange havde forventet, at jackstikket er væk og et par andre ting. Apple har da heller ikke haft travlt med at komme med salgstal for det første stykke tid, hvilket de ellers plejer at være gode til.
En af store kritikpunkter omkring iPhone 7 har generelt været, at der stort set ikke har været nogen ændringer i forhold til iPhone 6 udover lidt småting, der ikke nødvendigvis har gjort telefonen meget bedre end sin forgænger.
Der er blevet spekuleret meget i, at det skyldes at næste år markerer 10 året for iPhones, og at iPhone 8 derfor bliver den helt store jubilæums model, og at de derfor gemmer på de gode ting til næste model.
Det betyder også, at der allerede er godt og grundigt gang i rygterne om, hvad vi kan forvente af den kommende model. Mobil.nu har samlet en en hel del af rygterne, og vi har kigget lidt nærmere på et par stykke af dem, der er blandt de mest interessante.
iPhone 8 rygterne
I artiklen på mobil.nu kan man læse at Apple har søgt om et patent på “glass enclosure”, hvilket flere gange har sat gang i rygterne om at der skulle komme en model med glas i stedet for aluminium.
Desuden går der kraftige rygter om edge to edge display. Displayet er blevet større på modellerne, og kanten er blevet mindre, meget kunne tyde på, at displayet kommer til at fylde det hele og dermed også fjerne home knappen.
Et par ting der nok med ret stor sikkerhed kommer til at ske, er at både batteriet og antennen bliver forbedret, ligesom den nye processor kommer til at være endnu hurtigere end den nuværende, der ellers i forvejen er tæt på dobbelt så hurtig som iPhone 6s.
Et par andre spændende rygter omkring iPhone 8 handler op opladning. Udover at det forventes at Apple vil lancere trådløs opladning, så forlyder det også, at de vil lave quick charge hvor man med ledning vil kunne oplade på en halv times tid.
Du kan læse alle rygterne her