Det kan godt være, at Android styresystemet er langt mere udbredt end Apple’s iOS. Men der er som bekendt også langt flere Android modeller end der er iPhones.
Som de fleste nok er bekendte med, så er der under en håndfuld forskellige iPhones på markedet, men de er stadig uhyre populære ikke mindst i hjemlandet USA.
I det forgangne kvartal var det således to Apple smartphones, der besad de to øverste pladser og de mest solgte modeller i USA. Nemlig iPhone 4 og iPhone 3Gs. Selvom 3GS modellen efterhånden har et par år bag sig, er den altså stadig populær blandt amerikanerne.
iPhone 4 blev introduceret i juni 2010, mens iPhone 3GS kom helt tilbage i 2009. Det lyder måske ikke af så lang tid, men når det kommer til smarphones burde det være en livstid, men slagstallene viser altså, at Apple kan noget som få andre kan. Der er i hvert fald ikke nogen to år gamle HTC, Motorola eller Samsung modeller på den liste.
De tre er dog alle repræsenteret på de tre efterfølgende pladser. HTC kom ind på en tredjeplads med deres EVO 3D, mens Motorola Droid 3 og Samsung Intensity II runder top 5 af.