Droner er en af de ting der er blevet uhyre populære inden for de senere år. For bare en håndfuld år siden, var kvaliteten mildest talt tvivlsom, medmindre man var parat til at betale en mindre formue for dem. I dag kan du komme langt fra 4-500 kroner, hvis det er som legetøj (tjek eksempelvis Only4kids.dk). Hvis du skal bruge dem i professionelt virke, skal du naturligvis op i en helt anden prisklasse, men også her er der sket en kæmpe revolution de sidste 5-6 år. Mulighederne med at optage video i høj kvalitet har gjort det til en yndet gadget for hobby fotografer og andre.
Kend reglerne
Inden du nu sender din nyindkøbte drone i luften for at optage film af dit hus eller lignende, er det dog en god ide lige at sætte sig ind i reglerne. I takt med at flere og flere har købt droner, har det nemlig også været nødvendigt med regler og love omkring brugen af droner. Det er som sagt en god ide at sætte sig ind i dem, det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis du overtræder dem. Der findes en længere række regler, som skal overholdes, hvis du vil beholde din drone.
Her er et par af de vigtigste:
- Du skal altid kunne se din drone, og medmindre du har dronebevis, må den aldrig komme over 100 meter op i luften.
- Du må ikke overflyve over andres menneskers ejendomme. Du må altså ikke filme ind i andres haver og lignende. Dette kan være svært hvis man flyver rundt i 50 meters højde og derfor skal du være meget opmærksom på dette – da det hører under retten til privatliv.
- Generelt er det ulovligt at flyve henover tæt bebygget områder – altså i byen.
- Du må kun flyve med droner over 7 kg fra modelflyvepladser (det er også kun de professionelle modeller der rammer denne grænse)
- Lad være med at flyve i nærheden af militære flyvestationer – du skal nemlig holde dig 8 km væk.
- Til almindelige flyvepladser skal der være 5 km.