Selvom katastrofen i Japan har haft astronomiske dimensioner i solens rige, er landet ikke gået helt i stå.
Om ganske få dage lanceres LG’s Optimus Pad således i den japanske handel, hvilket sker den 31. marts.
Optimus Pad går under et væld af forskellige navne. Officielt hedder den L-06C, men den er nok af mange bedre kendt som G-Slate, men i Japan hedder den altså Optimus Pad, hvad den kommer til at hedde i Danmark vides endnu ikke med sikkerhed.
Uanset hvad navnet bliver er der dog god grund til at glæde sig. Optimus Pad leveres med en 8,9 tommer skærm, der har en opløsning på 1280 x 768, en 1GHz dual-core Tegra 2 processor, 3G, GPS og en masse andet. Det der adskiller den fra andre tablets er, at den via to to frontvendte kameraer kan optage film i 3D i full HD.
Det 3D man har optaget kan ses med passive briller (altså dem man kender fra biografen) og kræver altså ikke aktive briller til 8-900 kroner.
Det vides endnu ikke hvordan tabletten med de flere navne kommer på markedet uden for Japan. I USA forlyder det at den muligvis kommer den 20. april.. Ifølge Engadget har LG dog sagt, at den ville komme allerede i marts, hvilket giver dem godt tre dage at løbe på.
Der er som så ofte før, ingen forlydender om hvorvidt den rammer det danske marked. Det vides heller ikke hvilket prisleje den vil befinde sig i.