Da Samsung præsenterede deres Galaxy Note, var der mange der ikke levende mange chancer til modellen. En apparat der var en mellemting mellem en smartphone og en tablet virkede ikke som en åbenlyst succes.
Ikke desto mindre, var det dog lige præcis hvad modellen blev. Der var nemlig mange, der gerne ville have en smartphone med en kæmpe skærm, men alligevel ikke var interesseret i en tablet.
Det har resulteret i et salg på mange millioner eksemplarer af Galaxy Note. Det kom derfor heller ikke som den store overraskelse, da Samsung annoncerede at de ville sende en efterfølger på gaden.
Der er dog ikke kommet de helt store oplysninger ud omkring hvad modellen kommer til at indeholde, men hvis man skal tro de seneste forlyder, så bliver kameraet et af de steder, hvor der vil være væsentlige forbedringer at spore.
Angiveligt bliver 8 megapixel kameraet skiftet ud med et på 12 eller 13 megapixel. Desuden forlyder det også, at skærmen har fået vokseværk, således at den ikke længere skal være 5,3 tommer men hele 5,5 tommer.
Alt tyder dog på, at vi bliver klogere til august, hvor det forlyder at Samsung vil løfte sløret for den, når der afholdes IFA i Berlin.