Samsung og Apple ligger konstant i juridiske slagsmål om brud på patenter, rettigheder og forsøger på kryds og tværs at få hinandens modeller gjort ulovlige i diverse lande.
Indtil videre er det uden tvivl Apple, der har trukket det længste strå. Derfor må det komme som en ekstra god nyhed for den koreanske gigant, at de i sidste kvartal overgik Apple i antallet af solgte smartphones på verdensplan.
Deres seneste regnskab viser nemlig, at der er i årets tredje kvartal blev solgt lidt over 20 millioner Samsung smartphones, hvilket gør dem til verdens mest solgte foran Apple, der i samme periode “kun” solgte 17,1 millioner.
Ikke overraskende er det især deres flagskib Galaxy S II, der har været blandt de mest populære. Og meget tyder på, at de også får et glimrende fjerde kvartal, hvor de ingen længe udsender deres Samsung Galaxy Nexus, som bliver lavet i samarbejde med Google, og bliver den første med Android 4.0
Samtidig sender de også deres mastodont Galaxy Note på markedet, der er udstyret med en monster skærm på hele 5,3 tommer, og er en hybrid mellem en tablet og en smartphone.
I dette kvartal kommer Apple dog nok også til at sælge pænt, da de netop har udsendt deres iPhone 4S i USA, og senere på måneden udkommer den i det meste af verden. Forudbestillingerne har allerede slået alle rekorder, så mon ikke Samsung skal kigge sig over skulderen.