Herover ser du en test og anmeldelse af iPhone 7. Den er lavet af mobil.nu, og den forsøger at svare på spørgsmålet; skal du opgradere din nuværende iPhone 6 eller 6s til en 7’er, eller skal du beholde din gamle mobiltelefon?
Den nye iPhone 7 har følgende specifikationer:
- 4.7″ skærm — det svarer til 750 x 1334 pixels
- Vandafvisende IP67
- Kamera på 12 mp f/1.8 og ois
- Batteri på 1960 mah
- A10 fusion chip samt 2gb ram
- Stereohøjttalere
Her er altså tale om en bundsolid telefon, som lægger sig i den absolut højeste klasse. Som noget nyt er der nu ikke længere et jackstik i mobiltelefonen. Det er blevet erstattet, så der nu skal bruges en converter, der skal sættes i strømstikket. Den skal man altså have med sig hele tiden, hvis man vil høre musik via hovedtelefoner på den nye iPhone 7. Det er dog muligt at købe AirPods, som kan benyttes.
Lyd
AirPods er Apples trådløse hovedtelefoner, der skal erstatte de gamle hovedtelefoner, hvor der altså skulle benyttes et jackstik for at få lyd ud af dem. Det er ikke længere tilfældet, men vi har ikke kunne prøve dem endnu, de nye AirPods, da de endnu ikke er blevet lanceret på det danske marked. Derfor er det også for tidligt at fælde dom over dem. Det kommer, når de rammer de danske forhandlere. Derudover er der dog stereohøjttalere i, som spiller rigtig godt.
Design
Designet er ikke imponerende. Ikke fordi, at det er grimt, men simpelthen fordi det er det samme design som på sin forgænger. De eneste ændringer er ‘hjem’-knappen og kameralinsen, der er en anelse fladere, og derved ikke får telefonen til at ‘vippe’ så meget, når den ligger med bagsiden nedad.
Bedømmelse
Alt i alt er der tale om en rigtig god telefon. Dog ikke en stor opgradering rent designmæssigt, men selve indmaden er noget, der virkelig rykker.