Det har længe været rygtet, og nu har HTC og Verizon også bekræftet det HTC Thunderbolt kommer i handlen den 17. marts.
Modellen har længe været undervejs, og der er kæmpe forventninger til den. Hvorvidt den kan leve op til disse vil tiden vise, men på papiret har Thunderbolt ganske gode kort på hånden.
Thunderbolt kommer med den nyeste version af en 1GHz Snapdragon processor, en imponerende skærm på hele 4,3 tommer, et 8 megapixel kamera der kan optage HD (720p) og så kommer den ikke mindst med 4G.
I USA kommer prisen for en HTV Thunderbolt med Verizon til at ligge på 249.95 dollars, hvilket er lige mellem iPhone 16GB og 32G der koster henholdsvis 199 og 299 dollars. I Danmark ville man nok betegnes dette som meget billigt, da man godt nok binder sig for to år, men kun med en månedlig ydelse på godt 200 kr.
Eftersom modellen endnu ikke er lanceret op det danske marked, vides det ikke hvad prisen bliver her. Der er dog nok ikke den store tvivl om, at det bliver væsentlig mere.